Tankerum

Om denne blog

Denne blog er ment som en åbning ind til mit tankeunivers. Det er et forsøg på at dele mine refleksioner og inspirationer med dig derude. Jeg er hverken særlig højtråbende eller insisterende med hensyn til at eksponere mig selv. Det er der nok andre, der tager vare på, og der er i min optik også støj nok i verden, så det behøver jeg ikke også at bidrage til. Hellere vil jeg skabe et rum for eftertænksomhed – måske endda en pause fra alverdens larm. På samme måde kan jeg ikke sige, hvornår jeg får lyst til at lægge noget ud på siden. Det kommer, når det kommer, og ofte i lyrisk form, der synes at være det sprog, der falder mig lettest at udtrykke mig i.

Jeg håber, at du får lyst til at kigge med ind imellem, og at du vil føle dig inspireret eller vækket til en tanke eller to.

Velkommen til Tankerum.

De kærligste hilsner

Trine Aslaug Hansen

IMAG1803.jpg