Tankerum

På min indre film (sangtekst)

I forbindelse med en skoleudflugt til en af Svalegangens teaterforestillinger, der hed Troen og ingen, som byggede på sangtekster af Søren Huss, skrevet i forbindelse med tabet af hans kone, blev jeg endnu en gang konfronteret med tabet af min meget kære veninde fra mine unge år. Forestillingen fik mig på smukkeste vis til igen at gennemleve mange af de modstridende følelser, der opstår i forbindelse med oplevelsen af tab. Den simple scenografi og den stærke vokal af især Jullie Hjetland formåede på stærk vis at skabe det tomrum, den desperation og den samtidige skønhed som sorgen fremkalder. En sjældent stærk teateroplevelse som inspirerede mig til at gå hjem og skrive.

På min indre film 

Fragmenter af den tid der gik, 

brudstykker af det liv vi fik. 

Prøver nu at samle delene alene, 

da aktørerne de har forladt den her scene, 

hvor vi to, ja vi to, så lykkelige og unge 

dansede til en fest som nu er forstummet. 

 

Frygtløst kastede du dig ud, 

og du kendte hver en mand og Gud.  

Du satte sejl mod fjerne himmelstøj,  

tog mig med og gjorde mig høj. 

Du var en ode til livet, 

forelsket i det uden at tage det for givet. 

 

Benene op og hatten lidt på skrå, 

slet ingen krav om noget vi skulle nå. 

Du var skøn, og du var altid fuld af latter, 

Indigneret, fuld af trods og gøgl i debatter. 

Og vi to, ja vi to, vi snakkede hele dagen, 

glemte alt om tid og sted i kampen for sagen. 

 

Frygtløst kastede du dig ud … 

 

(C-stykke) 

Men alligevel tog du på vej, 

og jeg kunne ikke indhente dig. 

Undskyld, at jeg ikke forstod, 

hvad det krævede af dig af mod. 

Jeg stod af og på dit tog,  

læste kun halvdelen af din bog, 

når din vej blev for ubekvem,  

lod jeg kun døren stå halvt på klem. 

 

Frygtløst kastede du dig ud … 

 

Undskyld at jeg kun deltog i din fest, 

og aldrig helt tog del i livets test,  

som trak tæppet væk og gjor´ dig svag og sårbar,  

og du kaldte på en indsigt, som ku´ gør´ vejen farbar, 

så vi to –  ja vi to – ku´ dele hele verden. 

Der blev du efterladt alene med smerten. 

 

Frygtløst kastede du dig ud … 

 (Sangtekst af Trine Aslaug Hansen, vinteren 2018)