Tankerum

Tid til selvforkælelse

Gennem den senere tid, er jeg komment frem til, at jeg er ved at have den alder, hvor det er tid at begynde at vinterbade. Tanken har faktisk ikke for alvor taget sit greb i mig før eller endsige på nogen som helst måde føltes tiltrækkende, for jeg er en frossenpind og holder ikke af at pine mig selv uden en VIRKELIG god grund. Så hvorfor nu? kunne man med rimelighed spørge, og sagen er nok den, at jeg ikke længere ser den store pinsel i det. Jeg er af en eller anden grund blevet mere glad for elementerne og det skiftende vejrlig. Elementerne vil mig noget og fører mig tilbage i kontakt med noget grundlæggende. Så enkelt er det – jeg er begyndt at mærke mig selv på en ny måde og en slags ydmyg taknemmelighed over alt det gode, naturen har at tilbyde mig.

For et par uger siden var det så, at jeg tog på Hotel Vejlefjord med min datter, fordi hun havde ønsket sig et wellnessophold i 18 års fødselsdagsgave i selskab med sin mor. Jeg var skeptisk – så er det sagt! Der hvor jeg kommer fra, smider man ikke sådan penge omkring sig, og man gør heller ikke et stort nummer ud af selvforkælelse. Men som så ofte før med mine børn, måtte jeg lade principper være principper – da det er svært at modstå chancen for lidt eksklusiv mor/ dattertid.

Køreturen dertil gjorde noget i sig selv. Jeg tror aldrig, jeg har været i en del af Danmark, hvor det ser sådan ud. Kørslen til hotellet er ekstrem kroget og stejl og så ligger komplekset inde midt i en skov, meget afsides. Hotellet er en pompøs og velholdt bygning, der har været brugt til sanatorium. Og på en eller anden måde fornemmer man tiden i stedet. Man ser let for sig, hvordan svagelige op gennem historien har bevæget sig rundt i den romantiske have for at restituere sig.

Holet Vejlefjord 1

Det var helt sikkert ikke højsæson, og vi blev hel uventet – og sikkert for at effektivisere arbejdsgangene for de ansatte – flyttet til et hotelværelse i hovedbygningen. Vi følte os som konger og baroner.

Dag to var vi klar til vores bestilte krops- og ansigtsbehandlinger – den opmærksomme gæst ville med det samme have bemærket, at jeg var én, der lige var kommet ind med firetoget. Lad mig bare indrømme med det samme, at det var godt, at jeg havde min datter med, da hun hjemmevant kendte arbejdsgangene (hun har vel set et og andet i film og serier, eller hvad ved jeg). Jeg vil ikke sige, at jeg kom til at slutte fred med den udefinerbare papir-g-strengstrusse, jeg måtte iføre mig under badekåben, men jeg overgav mig dog til massagen og tanken om, at jeg over tid nok kunne lære at holde af at lade mig ælte igennem i ny og næ.

Senere på dagen var vi de eneste deltagere på et yogahold, hvor vi skulle lære de fem tibetanere. Det var fint nok, men ikke hvad jeg havde håbet på. Men hvad der var godt – og nu kommer jeg til pointen – det var at yogalæreren anbefalede os at gå ned og morgenbade i fjorden. – Og det gjorde vi så søndag morgen inden morgenmaden. Iklædt hvide stoftøfler og badekåber traskede vi ned gennem haven og dyppede os i det salte vand. Jeg døde ikke og nåede kun næsten at få forfrysninger. Bagefter var jeg et nyt menneske i en ny krop.

Og jeg kan jo ikke love at det kommer til at være sådan til evig tid, men i dag gjorde jeg det igen – altså kørte til stranden og tog et par svømmetag. Jeg er stolt og glæder mig til at gøre det samme igen i morgen. 🙂

Vand er godt – også lyden af det … lyt selv!

 

 

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *