Tankerum

Forårslugning

Vintergækker

Så er det meste af dagen gået med røven i vejret ude i den vildsomme have. Jeg elsker det og kunne nemt forglemme mig, dér sammen med ukrudtet, i dagevis – især når vejret er, som det er i øjeblikket. Det går ikke så stærkt med min lugning, og spørgsmålet er, om jeg overhovedet når haven rundt i løbet af foråret og sommeren. For når den første uge er gået, så begynder den næste generation af ukrudt at spire, og så kommer det store dilemma, der handler om, om jeg skal starte på mit yndlingsbed igen, eller om jeg skal fortsætte i de fjerne hjørner, hvor jeg endnu ikke har været. Sådan er spørgsmålene mange og store derude i haven. Men jeg har besluttet mig for, at det bliver, som det bliver. Haven skal være en nydelse og ikke endnu en sur pligt.

Sidste år nåede jeg så langt fra rundt med lugehandsker og hakkejern, og det faktum gør nu, at jeg i år har glæden af at skulle fjerne græs og mos til den store guldmedalje, hvor der egentlig bare burde være blomsterspirer. Men jeg fortvivler ikke – det er her mine hårdt tilkæmpede erfaringer fra tidligere år kommer mig til undsætning – jeg har nemlig lært, at vinteren lægger det hele i dvale og giver én chancen for at komme på kamphøjde med ukrudtet året efter … Det er så at sige en kamp, der aldrig ender og altid tilbyder én endnu en chance for at træde ind i ringen til en ny runde ukrudtsfight. Og naturligvis kun med håndkraft. Ikke noget med kemikalier her!!

Kemikalier … det minder mig om den rystende oplysning, jeg lige har modtaget på facebook i dag, nemlig at “nogen” i disse dage sprøjter kemikalier ud fra fly for at påvirke vejret, så der kan blive sået hurtigere på markerne. – Og noget sådan var jeg oven i købet, uden at vide det, vidne til den anden dag. Jeg undrede mig godt nok såre over, at så mange fly pludselig kredsede rundt her i vores område og med ulækkert lange, sorte striber efter sig. – Med sådan en viden bliver det pludselig en anden oplevelse at se op på den klare blå himmel, og det gør mig så usigelig trist, at noget sådant overhovedet kan finde sted – og så i Danmark! Tænk, at nogen finder på at gøre noget så ubegribelig tarveligt! Tænk, at nogen med fuldt overlæg vælger at forpeste den frie luft, vi alle sammen indånder! Tænk, at nogen tillader sig at manipulere med vejret på vegne af alle os andre! Ignorancen vil åbenbart ingen ende tage i disse tider. Er der da slet ikke noget, der hedder samvittighed længere? Hvor vover pågældende – almindeligt oplyste og begavede mennesker – at skamfere vores alle sammens liv og natur på den måde!

Nå, det var så dagens sure opstød, sådan kan det gå. Hvad der var tiltænkt at udfolde sig som en lille lykkelig hverdagshistorie tog en uventet drejning og endte som en tragedie. Ak ja!!

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *